I det fynske folks tjeneste

99-årige Sigurd: Det var helt forfærdeligt

02:51

Foto: Flemming Ellegaard

1 af 2

99-årige Sigurd Hansen fra Tranekær oplevede uvejret på helt tæt hold, da en kæmpe lade blev raseret lige ved siden af huset.

I næsten 70 år har den gamle lade stået i Tranekær. Sigurd Hansen har nemlig selv været med til at bygge den tilbage i 1947. 

Men torsdag aften raserede et voldsomt uvejr laden og lagde den i ruiner. 

- Det var jo helt forfærdeligt. Det er trist, at den blev ødelagt sådan.

Havde du nogensinde troet, at du skulle oplevet sådan noget?

- Nej, nej det havde jeg sgu da ikke.

Sigurd Hansen regner med, at laden skal genopbygges. 

Uden for det gule parcelhus er taksatoren fra forsikringsselskabet igang med at besigtige skaderne. 

Han skal nå seks steder inden for et lille bitte område i Tranekær.

- Kører du ti kilometer herfra, så er der ingen skader. Men det her ligner jo skader som under orkanen fra 1999, hvor jeg også var med, fortæller Carsten Friederichsen fra Topdanmark. 

 

Ved du noget? Så send os et tip