I det fynske folks tjeneste

Aaen: Asmaa stadig en del af Enhedslisten

Ifølge prognoserne får Enhedslisten fire mandater. Det betyder, at den omstridt folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid ikke kommer i Folketinget.

Alt tyder på, at den omstridte folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid ikke kommer i Folketinget. Enhedslisten står ifølge prognoserne kun til fire mandater. Det betyder, at hverken Rund Lund eller Asmaa Abdol-Hamid kommer ind.

Asmaa Abdol-Hamid var sidst på valgaften endnu ikke kommet til Enhedslistens valgfest i Huset i Magstræde i København, men ifølge Frank Aaen vil Asmaa Abdol-Hamid stadig være en del af partiet, selv om hun ikke kommer ind.

- Hun vil blive ved med at være en fremtræden politiker i Enhedslisten, hvor hun vil kæmpe for integration og mangfoldighed, siger Frank Aaen.

Han erkender dog, at Abdol-Hamids kandidatur har haft en negativ effekt på Enhedslistens valg.