Inspiration inviterer forfatteren til tasterne til en uundgåelig, kreativ forløsning af ord på skærmen. Ideen skal realiseres, og skribenten skaber sit eget univers af aktører og scenografi.
Katrine Marie Guldager har skrevet masser af bøger drevet af inspiration og har blandt andet haft stor succes med sin Køge-Krønike, men hendes seneste roman "En uskyldig familie" tog sit udspring i hovedet på Zentropa-filmmanden Peter Aalbæk, da Katrine Marie Guldagers agent havde forsøgt at sælge Køge-Krøniken til filmatisering.
Han kunne ikke se historierne fra Køge overført til filmlærredet, men Peter Aalbæk var vild med forfatterens fortællestil, så han bestilte en anden roman, han kunne filmatisere. Fra Svendborg. Med en præst i hovedrollen.
Sådan blev den ikke helt - "En uskyldig familie" - men Katrine Marie Guldager tog udfordringen op i Svendborg - en by hun overhovedet ikke kendte på forhånd.
- Det er meget godt det der med, at det er helt fremmed, og man starter fra scratch, når man stiger af toget og tænker, hvad kan jeg bruge det her til, fortæller Katrine Marie Guldager, da vi har inviteret hende tilbage til Svendborg.
Gik rundt på kryds og tværs
Igen er hun ankommet med tog - ligesom for snart tre år siden, da hun for første gang drog på opdagelse i byen.
- Jeg indlogerede mig på Centrumpladsen, og så gik jeg en lang tur rundt i hele byen på kryds og tværs og lidt tilfældigt og fulgte mine egne indskydelser for lige som at snuse til byen og få en fornemmelse af, hvordan jeg kunne skrive en historie her, siger forfatteren med bopæl på Amager.
I en bog over Svendborg faldt hun for nogle billeder af schweizer-huse i Strandvejs-kvarteret, og derfor valgte hun at flytte sin romanfamilie ind her i en renoveringsklar villa.
- Men huset er jo et, jeg har opfundet, ligesom jeg også har opfundet en lilleskole, som børnene starter på i 70'erne, men ellers har det været vigtigt for mig, at det er det rigtige Svendborg, og at tingene ligger de rigtige steder, siger Katrine Marie Guldager, der indrømmer, at hun synes, at Svendborg er forvirrende at finde rundt i.
Ingen sex og præst mistede hovedrollen
Når en forfatter går i gang med en roman, hvor rammerne er givet på forhånd, kaldes det et benspænd, og udover at romanen skulle foregå i Svendborg, så havde Peter Aalbæk også bestilt en præst som hovedperson, men Katrine Marie Guldager spændte ben for benspændet.
- Jeg havde en præst som min hovedperson, og så begyndte jeg at skabe en familie til hende - forældre, en storebror og en lillebror - og så vekslede jeg meget mellem Lene, som præsten hedder, og Frederik som finansmanden og storebroren hedder, og efterhånden blev det ham, som blev hovedpersonen. Jeg måtte beslutte mig for, hvem af dem jeg ville lægge fokus på, og han var på en eller anden måde mere interessant, og jeg vidste, at Peter Aalbæk ville forstå det, for hans egen far var forfatter, og så ved han godt, at med skønlitteratur der kan man ikke træffe alt for mange beslutninger hen over hovedet på personerne - der må man også være lidt åben over for, hvad der sker undervejs, siger bogens forfatter, der også gav køb på andre benspænd undervejs.
Som den filmmand han er, havde Peter Aalbæk ønsket, at bogens præst skulle være besat af sex, men det opgav Katrine Marie Guldager hurtigt.
- Det var en af de ting, hvor jeg fra starten tænkte - det, tror jeg ikke, kommer til at ske. Det fungerer ikke nødvendigvis så godt at skrive om sex i litteratur, og jeg synes heller ikke, at det kom til at passe ind i den her historie, men det var en kæmpe stor hjælp, og det var meget inspirerende at forholde sig til de benspænd, han havde givet, for så var jeg ligesom i gang.
Virkelighedens præst hjalp
Som søster til hovedpersonen har præsten stadig en stor rolle i romanen, og for at være tro mod byen har Katrine Marie Guldager placeret hende i Sct. Nicolai Kirke midt i Svendborg, og her har hun fået stor hjælp af virkelighedens sognepræst Mette Jørgensen, der fik lov at læse en af de første udgaver af bogen.
- På overfladen ligner vi hinanden, fordi vi begge er kvinder og nogenlunde jævnaldrende, og vi arbejder i det her smukke, smukke rum og mange arbejdsopgaver som præst er de samme, men så hører vi jo rigtig meget om hendes private liv, og det ligner på ingen måde mit. Det tætteste, man kommer, er, at jeg også har en storebror og en lillebror, og det har bogens Lene også, siger Mette Jørgensen.
Katrine Marie Guldager understreger da også:
- Hun er selvfølgelig ikke den virkelige præst i kirken. Hun er helt og holdent min opfindelse.
Alligevel har Mette Jørgensen fået lov at sætte sit præg på indholdet.
- For eksempel vidste hun ikke, hvad et sakristi var. Hun skulle bruge et sted, hvor præsten har samtale med et brudepar, og det skulle være i kirken, og der skrev jeg, at det ville være naturligt at sætte sig op i sakristiet. Hvad er det, skrev hun tilbage, og så måtte jeg forklare det, siger præsten, der også hjalp med at inspirere til en begravelsestale og begravelsessalmer.
Det filmiske øhav
Udover Svendborg lægger også Drejø scenografi til romanen, og det var igen et benspænd fra Peter Aalbæk, der fik Katrine Marie Guldager på udflugt i det sydfynske øhav.
- Jeg blev virkelig godt modtaget på Drejø og følte, at her kunne jeg være blevet i fire uger.
Og Peter Aalbæk havde en god grund til at involvere ø-havet i historien.
- Han tænkte jo på, at det skulle være en flot film, og derfor ville han godt kunne lave nogle flotte billeder af Svendborg Sund og øerne. Vi skulle ud på øerne og ud i naturen og se noget fiskefangst og æbleplantager og markeder med hjemmelavet mad for på den måde at komme ud i noget af det, som også er særlig dansk, fortæller forfatteren, da vi har taget hende med til færgelejet på Svendborg Havn, hvor lav decembersol gør netop dette sted særlig filmisk.
Om romanen bliver til en film, er Katrine Marie Guldager begyndt at tvivle lidt på, fordi Peter Aalbæk er begyndt at trække sig tilbage fra branchen, men hun har fået forskud for sit arbejde undervejs, og hun er under alle omstændigheder glad for bogen og arbejdet med den.
- Der kommer en mand som Peter Aalbæk og klapper en på skuldrene og siger, du er en fantastisk forfatter, her har du en pose penge, hvis du går i gang. Det er også meget inspirerende.
"En uskyldig familie" udkommer 5. januar, og Katrine Marie Guldager vender tilbage til Svendborg 12. januar for selv at præsentere bogen.