Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Selskab udledte 1,6 millioner kubikmeter: Beskidt spildevand strømmer ud i fjorden
Sidste år ledte VandCenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb. Meget ender i Odense Fjord. Men måske kan det slet ikke betale sig at stoppe udledningen.
De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
“I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden”
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
“Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her”
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
- Vandcenter Syd renser årligt cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. Herved tilbageholdt selskabet sidste år 1.304 tons kvælstof og 173 tons fosfor.
- Overløb sker, når det regner så meget, at selskabet ikke kan nå at rense alt vandet. Sidste år ledte Vandcenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb på grund af overløb.
- En formildende omstændighed er, at ved overløb, så er det spildevand, der ledes ud fortyndet, idet store mængder af overløbet er regnvand. Der er dog stadig en væsentligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i overløbsvandet end i det rensede vand.
- Renset vand er dog heller ikke rent. Sidste år indeholdt Vandcenter Syds rensede vand 120 ton kvælstof og otte ton fosfor.
- Kommuner i hele landet forsøger at komme overløb til liv ved at separere regnvand fra kloaknettet. Man etablerer også klimasøer for at forsinke vandets vej til kloaksystemerne. Men anlæggene er - især i de store byer - en dyr affære.
- Her er Vandcenter Syds overløb
- 2017: 0,94 millioner kubikmeter.
- 2018: 0,9 millioner kubikmeter.
- 2019: 1,77 millioner kubikmeter.
- 2020: 1,6 millioner kubikmeter.
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm til at lokke fiskene tilbage
Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
Odense Fjords tilstand er ikke, hvad den har været.
Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og for meget mudder de forkerte steder, men det skal ændres fluks ifølge et nyt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Seges og Syddansk Universitet.
Parterne holder i uge 26 deres første møde, hvor de blandt andet vil oprette arbejdsgrupper, som ud fra forskellige vinkler skal forbedre fjordens tilstand.
Men Vejle Fjord er allerede nu centrum for Danmarks største naturgenopretningsprojekt til havs. Her har de i halvandet år arbejdet på at genoprette et vandmiljø i balance - blandt andet ved at binde ålegræs på søm og pløkke dem i fjordbunden.
- Vores studier viser for eksempel, at når vi får ålegræs succesfuldt ud, kan det faktisk binde og immobilisere op til 300 kilo kvælstof per hektar, siger SDU-forsker Mogens Flindt.
Indtil videre er der plantet fire hektar ålegræs i Vejle Fjord, og arbejdet er langtfra slut. For når først ålegræsset vokser og trives, er det til stor gavn for vandmiljøet.
- Det er en evig service, om man så må sige, som fjorden vil yde, siger Mogens Flindt.
Ikke nok at begrænse udslip
Det nye samarbejdet for et bedre vandmiljø i Odense Fjord skal ligesom det i Vejle både sætte ind til lands og til vands.
For hvis en fjord skal have det bedre, er det ikke nok bare at stoppe landbrugets, industriens og forsyningsselskabernes forurening. Det er i hvert fald filosofien i Vejle.
- Ud over at arbejde hårdt inde på land med næringsstoffjernelse, så arbejder vi også aktivt med at gøre nogle fysiske forbedringer herude i fjorden. To plus to skulle gerne give fem, siger biolog Klaus Elmer Balleby.
I Vejle Fjord har man kombineret udplantningen af ålegræs med at etablere nye muslingebanker, som er med til at rense vandet og give planter og dermed fisk gode forhold. Indtil videre er 465 ton muslinger lagt ud i fjorden.
- Det, der begrænser ålegræs mest, er lysmangel. Og det hjælper muslinger altså med, siger SDU-forsker Timi Banke, der blandt andet står for plantearbejdet.
Efter halvandet års målrettet indsats er vandkvaliteten forbedret i Vejle Fjord. Der er mere liv, og vandet er mindre plumret. Men fiskene mangler stadig.
- Ålegræsset tiltrækker en masse smådyr, som fiskene godt kan lide at spise, så forhåbentlig får vi flere fisk, men også mange flere smådyr og meget mere biodiversitet, siger SDU-forsker Timi Banke.
98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.
Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.
- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.
Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.
Pårørende kan tilkaldes
Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.
Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.
- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.
Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.
Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.
Skal genvurderes
Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.
Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.
Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.
- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.
Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.
Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.
Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.
Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.
- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.
5.121.942
Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.
Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.
Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.
Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.
Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.
Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.
kopieret!
Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.
I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.
Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.
- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).
Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.
- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.
Forlig uden Venstre
Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.
- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.
Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.
Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?
- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.
Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:
00:00 Borgmesterduellen i Odense
02:48 Politisk retorik og samarbejde
06:01 Velfærd og udfordringer i Odense
17:17 Budgetprioriteringer og velfærd
25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder
36:36 Erhvervsudvikling i Odense
39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan
40:54 Transport og byudvikling
46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger
Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.
Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.
Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?
Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.
Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.
- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.
Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.
- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.
En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.
Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.
Thomas Lund og sagerne
Tre af entreprenørens største tvister på Fyn
Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.
Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.
Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.
TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.
- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.
Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:
- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.
- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).
- Vi skal tale om fængselsstraf
Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.
- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.
Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.
- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.
kopieret!
Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.
Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.
Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.
Nye undersøgelser
Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.
Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.
Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.
Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.
Risiko for kollaps
De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.
Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.
- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.
Lovliggjorde to kældre
Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.
Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.
Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.
Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.
Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.
Godkendte uden nyt tilsyn
- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.
I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.
Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.
Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.
Ejerens ansvar at tale sandt
TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.
Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.
Nyborg Kommune siger i en udtalelse.
- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.
Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.
- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.
Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.
Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.
Det ved vi
Hvor mange beboere er blevet evakueret?
79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg.
Hvorfor er beboerne blevet evakueret?
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.
Hvornår fik beboerne det at vide?
Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.
Hvor har beboerne sovet i nat?
Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.
Risikerer bygningerne at styrte sammen?
Ja.
Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.
Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?
Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.
Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.
- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.
- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.
I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.
Derfor kan lejlighederne styrte sammen
Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.
En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.
Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.
Hvornår kan vi flytte hjem?
Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.
- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.
- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.
Det mangler vi stadig svar på
Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?
Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.
Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.
Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.
Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?
Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.
Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?
Det er stadig uvist.
Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.
Hvornår bliver byggefejlen rettet?
Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.
Hvornår det præcist sker, er stadig uvist.
TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.
Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.
- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.
Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.
Den nye formand skal findes 27. marts.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her