I det fynske folks tjeneste

Årets Danske Ølnyhed: Fynsk bryghus er i finalen

Det er medlemmer af Danske Ølentusiaster, der finder de tre bedste ølnyheder. Foto: Rikke Lund

Fynske Ugly Duck Brewing Co. kæmper med seks andre bryghuse om prisen for årets mest nyskabende øl.

Store kedler med malt og humle simrer i bryghuset Ugly Duck Brewing Co., og en velkendt duft af øl spreder sig i Nørre Aaby fra adressen på Store Landevej. 

Det gjorde den bestemt også sidste år, hvor Ugly Duck Brewing Co. skabte en øl så god, at den nu er nået hele vejen til finalen i Årets Danske Ølnyhed 2017.

Den 6,5 procent stærke Kinky Cowboy IPA kæmper om guldet i mellemklassekategorien med øl på en alkoholprocent mellem 4,1 og 7.

I alt kæmper syv danske bryghuse og ni forskellige øl om prisen for den bedste, mest nyskabende øl i 2017 i tre kategorier.

Læs også Assens-bryggeri bider Carlsberg i haserne

Årets finalister

Under 4,0 procent
  • Don't Worry Pale Ale, Svaneke Bryghus (Pale ale - max 0,5% (alkoholfri)
  • Fur Påskefrokost, Fur Bryghus (Pale Ale - 2,7%)
  • Økologisk Julefrokost, Hornbeer (Northern English Brown Ale - 2,5%)
Mellem 4,1-7,0 procent
  • Kinky Cowboy IPA, Ugly Duck Brewing Co. (IPA - 6,5%)
  • Mandarina Man, Amager Bryghus (Tropical IPA - 7,0%)
  • Pommière Calme Houblonée, Svaneke Bryghus (øl/cider - 4,8%)
Over 7 procent
  • Raw Power, Ebeltoft Gårdbryggeri (Dobbelt IPA 8,4%)
  • Trumputkim, Hornbeer (Russian Imperial Stout - 10,0%)
  • WILDERflower Batch 500, Ebeltoft Gårdbryggeri (American IPA - 7,1%)

Læs også Nyt mikrobryggeri klar hos Albani: Masser af specialøl på vej

Årets ølnyhed findes af Danske Ølentusiasters medlemmer.

- Det er et utroligt stærkt felt af finalister i år. Syv bryggerier er med i finalen, og det viser, at vi i Danmark er velsignet med en række stærke og innovative bryghuse, der leverer kvalitetsøl til kunderne, siger Hans Peter Jepsen, der er landsformand i Danske Ølentusiaster. 

Kandidaterne til Årets Danske Ølnyhed er indstillet af danske bryggerier og Danske Ølentusiasters medlemmer. Kravene til øllet er blandt andet, at opskriften skal være ny eller væsentlig modificeret, og at øllet har været til salg på det danske marked i 2017.

Vinderne findes lørdag den 24. marts i Odense. 

01:53

I 2016 vandt Midtfyns Bryghus for fjerde gang årets øl af foreningen Danske Ølentusiaster

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip