Aarup er rosinen i pølseenden

Der er gået hårdknude i konstitueringen i Aarup Kommune på Vestfyn. Dermed er kommunen den sidste i Danmark, der endnu ikke har fundet en borgmester for de næste fire år.

-

Der er gået hårdknude i konstitueringen i Aarup Kommune på Vestfyn. Dermed er kommunen den sidste i Danmark, der endnu ikke har fundet en borgmester for de næste fire år.  


Kommunens borgmester gennem de seneste fire år, Gunnar Lund, led et forsmæderligt nederlag, da Socialdemokratiet mistede tre mandater. Den borgerlige blok sidder nu på flertallet i Aarup.


Et valgforbund mellem Det Radikale Venstre, De Konservative og Venstre var før valget enige om at pege på den konservative Aksel Jørgensen som ny borgmester.


Splittet valgforbund


Men efter valget pegede alle tre spidskandidater på sig selv som borgmestre. Det tog dages forhandlinger og  møder, indtil det blev besluttet, at Aksel Jørgensen skulle sætte sig borgmesterstolen.


Alt var klart, da forvirringen igen blev total. Den konservative spidskandidat, Aksel Jørgensen, indrømmede, at han samtidig havde en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti.


Derfor trak de radikale sig ud af forhandlingerne, og nu står borgmesterstolen igen tom - og venter på det næste kapitel i Aarups politiske liv.


 

Oversigt

    Oversigt