I det fynske folks tjeneste

Aarup Kommune gav påbud til Kristine Larsen

I går benægtede Aarup Kommune at kende noget til Kristine Larsen og hendes vanrøgtede hunde. Men et brev, som TV 2/Fyn er i besiddelse af, viser, at allerede den 3. juli gav teknisk forvaltning Kristine Larsen besked på at minimere antallet af hunde. 

-

Brevet gav den omstridte hundeejer besked på, at hun maximalt måtte have fire voksne hunde på sin ejendom. Da folk fra foreningen Alle Dyrs Ret i søndags trængte ind i hendes hus fjernede de ti hunde.

Kunne ikke se om det var hvalpe
I Aarup Kommune lyder forklaringen på den sagsbehandling, at da en medarbejder fra kommunen var ude for at se hundene, var det ikke muligt at sige, hvormange af dem, der var hvalpe. Loven siger, at hvalpe under 18 uger ikke er omfattet af reglen om maksimalt fire voksne hunde.

Derfor skete der ikke mere i sagen, der foreløbig er endt med at de misrøgtede hunde er placeret et hemmeligt sted. Mens Kristine Larsen og foreningen Alle Dyrs Ret gensidigt har anmeldt hinanden for dyremishandling og ulovlig indtrængen.