Aarup-virksomhed nomineret til pris

Møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn med hovedkontor i Aarup er nomineret til den ærefulde pris: Årets Arbejdsplads. Carl Hansen & Søn er i finalen sammen med tre andre danske virksomheder.

I det oprindelige felt var der 80 virksomheder, som alle er blevet indstillet til prisen af deres egne medarbejdere.

Efter besøg af dommerkomiteen er feltet nu indsnævret til fire finalister.

Udover Carl Hansen & Søn er det Arla Foods, Hanstholm Fiskemelsfabrik og Udviklingscenter Ribe.

Dommerkomiteen fra fagforeningen 3F, som står bag prisen, besøgte Carl Hansen & Søn fredag og valgte altså at nominere virksomheden.

I modsætning til andre priser kan virksomhederne ikke selv indstille sig til Årets Arbejdsplads. Det kan kun virksomhedernes medarbejdere.

Derfor er direktør i Carl Hansen & Søn Knud Erik Hansen særligt glad for at være med.

- Jeg er stolt og glad og det fortæller mig, at de værdier, vi ønsker at føre videre, lever i bedste velgående, siger han.

tredje generation

Knud Erik Hansen er tredje generation i spidsen for firmaet, som blev grundlagt i 1908.

Hovedkontoret ligger i Aarup og virksomheden har 120 ansatte.

Carl Hansen & Søn er en af Danmarks ældste møbelfabrikker og verens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner.

Med en kombination af danske snedkertraditioner og moderne teknologi levere Carl Hansen & Søn kvalitetsmøbler, som holder i flere generationer.

Finalen i Årets Arbejdsplads 2012 finder sted 19. november på Arbejdermuseet i København.

Mere om Carl Hansen & Søn

Oversigt

    Oversigt