I det fynske folks tjeneste

Abe kom selv hjem

En lille kejserskægtarmarin vendte natten til torsdag tilbage til sit bur i Odense Zoo efter at have været på springtur et døgns tid.

Den lille skægabe er frivilligt vendt hjem til Odense Zoo

Den lille hvidskæggede abe forsvandt tirsdag aften gennem et lille hul i et hegn, og efterfølgende blev den set i et par haver i nærheden af Odense Zoo.

En af naboerne kontaktede politiet, men aben var forsvundet da ordensmagten nåede frem. I følge zoolog Nina Christensen er aben blevet set på den anden side af den trafikerede ringvej af flere naboer.

Men efter et døgn i frihed havde den lille silkeabe åbenbart fået nok. og klokken 7.30 torsdag morgen opdagede en dyrepasser, at kejserskægtarmarinen var kommet hjem til sine artsfæller i Odense Zoo.