Åben datastue for kvinder - nu også for mænd

-

-

Udddannelsestilbuddet \"Åben datastue for kvinder\" bliver snart også et tilbud for mænd. Det besluttede Undervisnings- og kulturudvalget i Fyns Amt torsdag.

\"Tiden er løbet fra tilbud der kun henvender sig til det ene køn. Derfor ændrer vi nu datastuen, så den også henvender sig til mænd\", siger Carsten Abild, der er formand for udvalget.

Åben datastue for kvinder blev etableret sidst i 80erne og siden da har kursus- og uddannelsestilbuddet været målrettet til kvinder - og udelukket for mænd.

Men nu er det altså slut med den positive særbehandling. Til efteråret ryger den åbne datastue ind under VUC og tilbuddet bliver åbnet for begge køn.

Det var Holger Lomholdt fra SF, der havde rejst sagen over for Fyns Amt.

Oversigt

    Oversigt