Abild afviser egen forvaltning

Formanden for Miljø- og teknikudvalget i Fyns Amt afviser sin egen forvaltnings måleresultater. Carsten Abild(V)vil forholde sig til evalueringen af vandmiljøet ud fra de tal de statslige institutioner er kommet frem til.

Statens tal må være rigtige, siger venstremanden

Formanden for Miljø- og teknikudvalget i Fyns Amt afviser sin egen forvaltnings måleresultater. Carsten Abild(V)vil forholde sig til evalueringen af vandmiljøet ud fra de tal de statslige institutioner er kommet frem til.

"Jeg må forholde mig til tallene fra Danmarks Miljøundersøgelse og Danmarks JordbrugsForskning. Det fynske landbrug er ikke anderledes end i resten af landet", siger Carsten Abild.

Dermed lægger Carsten Abild afstand til sin egen forvaltning, der er kommet frem til nogen andre resultater end rapporten fra DMU og DJF. I en delrapport om Vandmiljøplan II konkludere de to statslige institutter, at landbruget stort set opfylder målene i vandmiljøplanen.

Men Fyns Amts egne målinger, der tager udgangspunkt i resultater indsamlet i havene, søerne og vandløbene, viser at landbruget ikke har reduceret udledningen af kvælstof i tilstrækkeligt omfang.

I et notat opfordrer embedsmændene til, at der hurtigt bliver lavet en Vandmiljøplan III, hvor der bliver stillet krav til udledningen af kvælstof fra husdyrbrugene.

Oversigt

    Oversigt