Absalonsen tror på chancen

Efter OB's uafgjorte resultat mod Aston Villa, så tror Johan Absalonsen stadig på at OB kan gå videre til UEFA-cuppen.

- Det er egentlig et godt resultat mod et Premier League hold, men på baggrund af kampen, og specielt anden halvleg, så synes jeg godt vi kunne have fortjent en sejr i dag, siger OB's Johan Absalonsen.

Han erkender, at det er en svær udekamp, men siger samtidig at holdet er klar til at gribe chancen.

- Vi havde jo en chance i dag, og så har vi også en chance derovre, siger Johan Absalonsen.

Kun en sejr tæller

Aston Villa blev i sidste sæson nummer seks i Premier League, og for dem er det kun en sejr der tæller.
 
- Vi er favoritter, så det er klart at vi vil være skuffede og Aston Villas fans vil være skuffede, hvis vi ikke vinder om en uge, siger Aston Villas danske forsvarer Martin Laursen. 

Oversigt

    Oversigt