I det fynske folks tjeneste

Action! Dramaserie om radiopiraterne optages i Svendborg

02:23

Foto: Aage Sørensen /Scanpix

1 af 2

Ny stor dansk dramaserie med Peter Gantzler, Rasmus Botoft og Stephania Potalivo på rollelisten skal optages i og omkring Svendborg.

Det er historien om Radio Mercur, der nu bliver til en dramaserie på TV 2 Charlie. 

- 'Mercur' er i mine øjne den ultimative danske fortælling om frihed, musik og ungdomskultur. Tænk der var en gang, for ikke så længe siden, hvor nogle få smagsdommere bestemte, hvad vi allesammen måtte høre i radioen. Frit inspireret af virkeligheden oplever vi i serien de vilde dage, hvor nogle få radiopirater beslutter sig at bryde monopolet og bringe pop og rock til folket. De dage ændrede Danmark, siger Adam Price.

Tænk der var en gang, for ikke så længe siden, hvor nogle få smagsdommere bestemte, hvad vi allesammen måtte høre i radioen.

Adam Price

Han har sammen med Jesper Malmose udviklet idéen til serien, og de to fungerer som henholdsvis kreativ executive producer og episodeforfatter på serien.

På location på Fyn
'Mercur' optages i Svendborg, blandt andet på Kogtved Søfartsskole, hvor der er bygget studiefaciliteter op. Coasteren "Caroline S." i Svendborg Havn gør det ud for det oprindelige skib "Cheetah Mercur".

  Foto: TV 2/FYN

Optagelserne på Fyn finder sted frem til november 2016.

FilmFyn har investeret i serien og direktør Bo Damgaard glæder sig over seriens brug af fynske locations:

- Nok foregår historien om Radio Mercur i og omkring Øresund. Men én af de store fynske forcer er locations og særligt locations, der passer til forskellige perioder i historien. Holdet bag produktionen er meget glade for både Kogtved Søfartsskole, der næsten lugter af 50'erne, men også skibet “Caroline S”, der vel er det eneste i Danmark der ligner det hedengangne piratskib fra Øresund. Her på Fyn glæder vi os meget til at være en del af endnu en stor dansk tv drama serie.

Filmholdet vil desuden lave optagelser på Svendborg Teater og i og omkring Svendborg bymidte.

Læs også Aalbæk: Fyn er det første, vi tænker på

På rollelisten er blandt andre Charlotte Fich, Peter Gantzler, Jesper Lohmann, Henrik Birch, Susanne Storm, Steen Stig Lommer, Andreas Jessen, Stephania Potalivo, Neel Rønholt, Jon Lange, Ken Vedsegaard og Rasmus Botoft.

Den nye dramaserie, der er på i alt 10 afsnit på knapt 45 minutter, forventes at have premiere på TV 2 CHARLIE i foråret 2017.

Ved du noget? Så send os et tip