I det fynske folks tjeneste

Advarsel om hest ved motorvejen var en misforståelse

Bilist troede hest var løs ved motorvejen.

Foto: Ole Holbech og Politi

Sidst på eftermiddagen mandag fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en hest var løs ved motorvejen på Vestfyn. Det fortalte en bilist, som havde set hesten løbe tæt ved strækningen ved Nørre Aaby.

Men kort før klokken 18.00 kunne vagtchef ved Fyns Politi, Asbjørn Larsen, melde, at man ikke kunne finde nogen løse heste i området.

- Der har formentlig været tale om en bilist som har taget fejl og troet, at hesten var løs og ikke bag indhegning, siger Asbjørn Larsen.

Fyns Politi har været i kontakt med ejeren i det pågældende område, og alle indhegninger er intakte og alle heste er, hvor de skal være.