Advarsel mod giftig røg i Svendborg

En brand på Asfaltfabrikken NCC i Svendborg fik torsdag middag Svendborg Politi til at sende en advarsel ud til beboerne i området. Beredskabschefen frygtede at røgen fra branden kunne være farlig.

-

En brand på Asfaltfabrikken NCC i Svendborg fik torsdag middag Svendborg Politi til at sende en advarsel ud til beboerne i området. Beredskabschefen frygtede at røgen fra branden kunne være farlig.

Branden opstod hos NCC på Heldagervej i Svendborg, da et par håndværkere skulle skære en tank i stykker. I forbindelse med arbejdet sprang gnister over i en bunke affald i nærheden, og der gik ild i skraldet.

Flammerne udviklede hurtig en kraftig sort røg, og beredskabschefen udsendte derfor en advarsel til beboerne i området om at holde sig indendøre.

Men kl. 13.15 havde brandvæsnet fået ilden under kontrol ved at sprøjte skum ud over affaldsdepotet.

\"Det ulmer lidt endnu men vi vurderer, at der ikke længere er fare for giftig røg\", siger vagthavende hos Svendborg Politi.

Oversigt

    Oversigt