Advokat klager over Fyns Politi til Statsadvokaten

En voldssag fra det odenseanske værtshusmiljø i april har fået et særpræget efterspil. Forsvareren fra voldssagen har nemlig klaget til Statsadvokaten, fordi han mener, at Fyns Politi tilbageholdt oplysninger for ham før retssagen.

Ved den første retssag blev advokatens klient idømt otte måneders fængsel for voldsepisoden og andre kriminelle forhold, men en måned senere blev voldsmanden igen tiltalt for et nyt forhold fra samme aften som den oprindelige voldsdom.
I forbindelse med den nye sag fik forsvarer Kim Bagge nu tilsendt nye vidneforklaringer og ændrede forklaringer fra vidner, der også havde optrådt i den første sag .
Kim Bagge undrede sig over, at han ikke havde fået de her forklaringer ved den  første sag, og han tjekkede datoerne for at se, om forklaringerne var kommet politiet i hænde efter sagen.
- Det var det ikke. Det viste sig, da jeg gik materialet igennem, at alle de bilag, jeg fik, stammede fra tiden før første retssag. Det vil sige, at politiet uden problemer kunne have givet mig dem, inden vi gik i retten første gang, siger Kim Bagge.

Måske kludder men ikke snyd

Chefanklager Jan Stick afviser, at politiet skulle have tilbageholdt oplysninger med vilje.
Chefanklager Jan Stick afviser, at politiet skulle have tilbageholdt oplysninger med vilje.

Advokaten har derfor klaget til Statsadvokaten, fordi han gerne vil finde ud af, hvad der er sket. Selv har han to bud:
- Enten har man gjort det med vilje, det har jeg ingen forudsætninger for at vide. Er det tilfældet, er det overordentligt alvorligt. Ellers er det en fejl, og er det en fejl, så er det interessante, at finde ud af, hvorfor det er sket, for sådan en fejl må ikke ske.
Chefanklager ved Fyns Politi Jan Stick vil ikke kommentere den konkrete sag, så længe den ligger hos Statsadvokaten, men han afviser, at politiet har tilbageholdt oplysninger med vilje.
- I så fald skulle det være første gang i min karriere, at vi bevidst tilbageholder oplysninger for en forsvarer. Jeg kan ikke afvise, at der kan være kludret i det, men det må Statsadvokaten finde ud af i sin undersøgelse, siger Jan Stick.

Et generelt problem

Forskeren Bo Møller Jensen mener,at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om systemet fungerer optimalt.
Forskeren Bo Møller Jensen mener,at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om systemet fungerer optimalt.

Kim Bagge og Jan Stick er uenige om, hvor vidt det er et generelt problem, at politiet ikke giver fosvarere et godt nok materiale i straffesager.
Mens chefanklageren mener, at systemet fungerer, så mener forsvareren, at politiet ofte sorterer for meget i oplysningerne til forsvarerne.
Forsker på Syddansk Universitet Bo Møller Jensen mener, at debatten under alle omstændigheder er vigtig at tage:
- Det er svært at sige, at systemet ikke fungerer. Men i og med, at der dukker sager som den her og andre lignende op, så kan man sætte spørgsmålstegn ved om systemet fungerer optimalt, og man kan diskutere, om anklagemyndigheden generelt skal være bedre til at sørge for at alt materiale kommer med ud.

Oversigt

    Oversigt