Advokat skaffede automatriffel tilbage

Det var en advokat, der gav politiet den afgørende håndsrækning, så en stjålen automatriffel igen dukkede op.

Det var tre drenge, der i sidste måned stjal et automatvåben i Odense. Nu er riflen tilbage igen - takket være en lokal advokat.

Våbnet lå hjemme hos en hjemmeværnsmand. Det forsvandt sammen med det nødvendige bundstykke under et indbrud, hvor gerningsmændene brækkede et våbenskab op.

Ifølge lokalpolitiet i Odense har efterforskningen vist, at det var tre drenge på 15 og 14 år, der stjal riflen. De havde "et vist kendskab" til familien i huset, og derfor vidste de, at der var et våben at finde.

Selve M95-riflen dukkede op igen, da en lokal advokat henvendte sig og fortalte, at han vidste, hvor det lå skjult. Og efterforskerne fandt det da også skjult i en lille skov i den nordlige del af Odense. En valgte at melde sig selv og en anden kunne via tekniske spor knyttes til våbnet. De to er nu fængslet for at have haft våbnet i deres besiddelse.

Det er politiets opfattelse, at de tre drenge havde solgt våbnet videre til de to mænd.

Oversigt

    Oversigt