Ægtepar truet af internet-udbyder

Selvom et ægtepar fra Odense betalte deres internet-abonnement til Tiscali World Online før indbetalingsfristen udløb, så modtog parret sommeren igennem rykkere, trusler om inkasso og deres internet-forbindelse blev afbrudt. Tiscali World Online har nu - med 7 ugers forsinkelse - erkendt, at der er tale om en fejl.

-

I mere end et år har ægteparret Annelise og Poul Torbensen abonneret på en internet-forbindelse gennem selskabet Tiscali World Online. Sidst i juni indbetalte parret endnu en regning til selskabet, men 7. juli modtog Torbensen den første rykker. Parret forsøgte forgæves at få rettet fejlen, men 10. august blev deres internet-forbindelse lukket, og dagen efter modtog de endnu en rykker med krav om ekstra gebyr.

Flere trusler
Tiscali World Online truede med inkasso og retsligt efterspil hvis ikke pengene blev indbetalt inden fem dage.

\"Det er meget ubehageligt at blive truet på den måde, og vi føler os meget nedværdiget, \" siger Poul Torbensen til BT.

Da Poul Torbensen igen forsøgte at henvende sig til selskabet  fik han at vide, at han da bare kunne skifte selskab.

Undskyldning på vej
Men mandag erkendte Tiscali World Online endelig sin brøde, da BT kontaktede selskabet. Over for avisen erkender kommunikationschef Jes Hvid Mikkelsen, at beløbet er indbetalt rettidigt. Beløbet er bare gået ind på en forkert konto, og derfor har selskabet ikke registreret indbetalingen.

Kommunikationchefen lover at der er en undskyldning på vej til Torbensen fra Odense.

Oversigt

    Oversigt