I det fynske folks tjeneste

Ægteskabsopgør i DF

Dansk Folkeparti i Svendborg er blevet sprængt efter byrådsmedlem og stemmesluger Morten S. Petersen har valgt at blive løsgænger efter personstrid.

Morten Sol Petersen, Svendborg, forlader Dansk Folkeparti

Hårde angreb mod ekshustru

Morten S. Petersens udmelding af partiet sker efter en lang og uforsonlig kamp med hans ekskone, folketingsmedlemmet Tina Petersen, DF. Det skriver Fyns Amts Avis. Morten S. Petersen retter som årsag til beslutningen en række stærkt personlige beskyldninger mod hans tidligere hustru omkring deres fælles børns forhold.

DF halveret i byråd

Tina Petersen siger til avisen, at angrebet er timet med et kommende opstillingsmøde i Dansk Folkeparti.
- Jeg kan ikke det her som andet end et forsøg på at ødelægge mine muligheder, vurderer Tina Petersen.
Med Morten S. Petersens afgang fra Dansk Folkeparti i Svendborg Byråd er Jens Munk nu alene tilbage som repræsentant for partiet.
Morten S. Petersen vil ikke afvise, at han på et senere tidspunkt vil være at finde i et andet parti, f.eks. Venstre.