-
En 77-årig kvinde blev omkring klokken 13.00 kørt ned af en lastbil. Ulykken skete, da den ældre kvinde, der bruger rollator, skulle krydse Bredstedgade i Skibhuskvarteret i Odense. Da kvinden var nået halvvejs over, blev hun ramt af den højresvingende lastbil.
Ved ulykken kom den ældre kvinde ind under lastbilen, og blev ramt af baghjulene. Ifølge Odense Politi kom kvinden alvorligt til skade ved ulykken. Hun er nu indlagt på Odense Universitetshospital.