I det fynske folks tjeneste

Ældre kvinde overfaldet i sit hjem

En 76-årig kvinde fra Nyborg blev sent mandag slået i sit hjem i ældreboligerne i Egeparken. En indtrængende mand ville have kvindens penge udleveret, og da hun ikke havde nogen, slog han hende i ansigtet.

Fra politiets hjemmeside.

Røveriet blev begået klokken cirka 23.00, kvinden sad og så tv, da gerningsmanden kom ind ad en terassedør, der stod på klem.
Han forlangte at få udleveret penge, og kvinden fortalte, at hun ikke havde penge i hjemmet men fandt alligevel en pung med nogle mønter.
Da mønterne faldt på gulvet, blev manden vred, skældte kvinden ud, og slog hende på næsen med en knytnæve, herefter løb han fra stedet.

Kvinden blev så groggy, at hun ikke fik tilkaldt hjælp, og derfor hørte polititet først om sagen tirsdag morgen klokken 7.14, da nogle pårørende kom forbi kvindens hjem.
Kvinden er nu til behandling på skadestuen og har det efter omstændighederne godt.
Gerningsmanden er en dansk mand på 25-30 år. Han har lyst, kortklippet hår, og er cirka 180 cm høj.
Ved overfaldet var han iført en lysegrå t-shirt og forvaskede jeans.

Oplysninger i sagen kan gives til vicepolitikommissær Henrik Bjørch hos Lokalpolitiet i Nyborg på telefonnummer 114.