I det fynske folks tjeneste

Ældre mand overfaldet af dobberman

arkiv

En 78-årig mand blev lørdag eftermiddag overfaldet i Skovlyst ved Svendborg. Først blev mandens hund angrebet af en dobberman og da manden ville forsvare sin hund blev han overfaldet af dobbermanens ejer.

Den ældre mand var ude at lufte sin hund sammen med sin 39-årige datter, da en dobberman pludselig kom farende mod dem og angreb deres hund.

Manden forsøgte at forsvare sin hund med sin stok, men det ville dobbermanens ejer ikke finde sig i, da han kort efter dukkede op.

Han fravristede den ældre mand hans stok, og begyndte at slå løs på ham. Den 78-årige mand blev bidt af dobbermanen og slået i hovedet med stokken så han fik en flænge. Efterfølgende måtte han en tur på skadestuen og syes med 13 sting.

Dobbermanens ejer er en 24-årig mand fra Svendborg, og han har været i kontakt med politiet. Han har i følge vagthavende indvilliget i at komme til afhøring om sagen mandag formiddag.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.