Ældre mand trafikdræbt på Hindsholm

77-årig ramt af bil da han på cykel ville svinge over vej i Dalby

Kunne ikke undvige

Ulykken skete kort før klokken 10 mandag formiddag. Den ældre mand ville svinge til venstre af Mosegaardsvej, men så sig forinden ikke tilbage. En bagfra kommende bilist, som kom i det samme, havde ikke mulighed for at undvige manden.

Kvinde i chok

Politiet i Nyborg oplyser, at den 77-årige mand, som var fra lokalområdet, var dræbt på stedet.
Bilen blev ført af en 49-årig kvinde, ligeledes fra Dalby-området. Ifølge politiet var hun dybt chokeret efter ulykken. Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøver fra begge implicerede, og en række tekniske undersøgelser af bil samt uheldssted går nu igang. To vidner overværede ulykken, og politiet har sikret sig deres iagttagelser af ulykken.

Oversigt

    Oversigt