Ældreudgifterne rasler ned i Nyborg: Kvaliteten stiger

De seneste to valgperioder har de fynske kommuner sparet gevaldigt på udgifterne til de ældre, men kvaliteten stiger, siger embedsværket.

De fynske kommuner har sparet godt og grundigt på udgifterne til des ældre medborgere de seneste to valgperioder.

I Kerteminde brugte man i 2016 færrest kroner pr. ældre over 65 år - ialt 33.191 koner - men det er Nyborg Kommune, der over hele perioden har haft det største fald i ældreudgifterne - de er faldet med en fjerdedel målt fra 2009 til 2016.

Ifølge ældrechef Mette Bill Ladegaard og kommunens økonomiafdeling fortæller indenrigsministeriets nøgletal dog langt fra sandheden.

Tværtimod slår kommunen fast, at servicenievauet på plejecentrene alene i den seneste valgperiode er forøget med 12,8 procent, serviceniveauet på rehabiliteringscentret (etableret i 2014) er steget med 12,7 procent og hjemmeplejen med 11 procent.

 
 

Udgifterne er målt på lønudgift pr. plads og normering pr. plads på plejehjem og rehabilitering.

Tilsvarende er serviceniveauet i hjemmeplejen målt i forhold til antal timer pr. modtager.

I 2017 og 2018 er servicen desuden øget med øremærkede bevillinger på 23 millioner kroner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faldet i ældreudgifterne skyldes ifølge kommunen bl.a. digitalisering, besprelser på indkøb, lavere sygefravær, lavere køkkenudgifter, strukturændringer, ny lov om rehabilitering og forsinkelse i udmøntning af puljer til ældreområdet.

Kommunens strategiplan ”Klar til Fremtiden” medfører desuden flere selvhjulpne ældre, og at plejebehovet udskydes.

 
 

Desuden har en ny plejecenterstruktur medført lavere driftsomkostninger. Og komune har mere fokus på forebyggelse og rehabilitering et reduceret plejebehov, oplyses det.

Endelig har indfrielse af leje- og leasingkontrakter på bl.a. Plejecenter Svanedammen og regnskabsteknik reduceret udgifterne.

Ældreområdets andel af it-udgifter og barselskompensation på 10-11 millioner kroner konteres nu under administration uden for ældreområdet.

 

 

Oversigt

    Oversigt