Ærgerlig stadsdirektør mangler køber til lufthavnssalg

TV2/FYN kunne onsdag fortælle at der ingen købere findes til Odense Lufthavn. Det bekræfter stadsdirektøren i Odense Kommune Jørgen Clausen, i dag.

Forhandlinger siden april

Odense, Nordfyns og Kerteminde kommuner har længe ønsket at slippe af med lufthavnen. Fem købere havde vist interesse og ud af dem valgte én at byde på lufthavnen. Nu er den eneste potentielle køber også  sprunget fra.

- Det er ærgerligt at den potentielle køber har trukket sig, for det var en seriøs og visionær køber. Omvendt kan det ikke anfægtes at samfundskonjunkturerne er nedadgående, at finanskrisen påvirker erhvervslivet, og at flysektoren også har andre ting imod sig. Så ærgerligt ja, men ikke uforståeligt, siger Jørgen Clausen der har stået for forhandlingerne med køberen siden april. 

Det betyder, at de tre kommuner fortsat skal drive lufthavnen i fællesskab, selvom den årligt giver et underskud på seks-otte millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt