I det fynske folks tjeneste

Ærø: Barn nummer tre bliver gratis

Ærø vil gerne tiltrække børnefamilier. Derfor bliver det fra næste år helt gratis at få passet sit tredje barn i dagplejen eller børnehaven.

Børnetallet har længe været faldende på Ærø, men nu skal det være billigere for familier med mange børn at bosætte sig på Ærø.

- Der en god signalværdi i det, og det bliver ikke så dyrt for kommunen, da der ikke er mange familier, der har tre børn, siger Ærøs borgmester Karsten Landro(K).

Forslaget stammer fra Forældrebestyrelsen for Dagplejen på Ærø, og her jubler man over vedtagelsen.

- Jeg har selv tre børn, så nu sparer jeg 1000 kroner hver måned, siger Rikke Albertsen, der er formand for Forældrebestyrelsen i Dagplejen Ærø.

Pasningen af det tredje barn bliver gratis fra årsskiftet og kommer til at gælde for alle børn en familie har udover de to første.

Ved du noget? Så send os et tip