Ærø-præster går sammen

Ærøs fire præster er på vej ind i et nyt arbejdsfællesskab i et samlet pastorat, der skal dække hele øen.

Den tid, hvor hvert sogn havde sin egen præst er fortid mange steder på landet. I dag dækker præster på landet flere kirker og sogne.

Og på Ærø er præsterne nu klar til at tage det næste skridt. Hele øen skal samles i et pastorat.

Ærø bliver et pastorat

De 6.600 indbyggere på Ærø har i dag fire præster, der hver dækker et af øens fire pastorater. Et pastorat består af et eller flere sogne.

I fremtiden kan hele Ærø bliver et pastorat, hvor præsterne bedre kan arbejde sammen og løse arbejdsopgaverne i fællesskab, fortæller provst for Ærø og Langeland Trille Brink Westergaard.

- Man kan forestille sig, at for eksempel to præster i en periode går sammen om at sætter fokus på arbejdet med børn og unge, og at en præst i en periode især tager sig af de ældre på Ærø, siger provst for Ærø og Langeland Trille Brink Westergaard.

Ærøs præster bliver boende på de nuværende præstegårde, og vi fortsat dække de kirker, de er tilknyttet.

Hvis det fælles pastorat på Ærø blive en succes, kan Trille Brink Westergaard se muligheder for tilsvarende større pastorater på Langeland.

Oversigt

    Oversigt