Ærø stemmer om nationalpark

Borgerne på Ærø skal til stemmerurnerne for at beslutte, om øen skal være en del af den måske kommende nationalpark i Det sydfynske Øhav.

Øens økonomiudvalg har besluttet, at ærøboerne i forbindelse med det næste folketingsvalg skal til en vejledende afstemning, skriver Fyns Amts Avis.

Borgmester Karsten Landro (K) lover, at vælgernes afgørelse vil blive taget til efterretning.

Økonomiudvalgsmedlemmet Bent Juul Sørensen (V) er skeptisk over for nationalparken. Han mener det er overdrevet at lave en afstemning, da han ikke finder det hensigtsmæssigt, at borgere dermed bestemmer over andres jord, som ejes af modstandere af nationalparken.

Flemming Madsen fra nationalparkens styregruppe vil ikke forholde sig til, hvad der vil ske, hvis ærøboerne stemmer nej til nationalparken.

- Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud, siger Flemming Madsen til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt