Ærø uden borgmester

Ærø: Den eneste kommune, der onsdag morgen endnu ikke er afgjort, er den mindste - nemlig Ærø. Her sidder Ærølistens Ebbe Kalnæs med det afgørende mandat. Der forhandles videre onsdag eller måske først torsdag.

Både De Konservatives Karsten Landro og Socialdemokraternes Jørgen Otto Jørgensen går efter at blive borgmester, men Ebbe Kalnæs har ikke i sinde at forhaste sig. Han vil endnu ikke pege på nogen af dem - han går efter en bred konstituering.

Landro har fem mandater og kan forvente støtte fra Ærø Borgerlistes to mandater, mens Jørgensen også fik fem mandater og formentlig støttes af Venstres to mandater.

Oversigt

    Oversigt