I det fynske folks tjeneste

Ærøboerne er vilde med at lave børn

Der bliver født færre og færre børn i Danmark, men ikke på Ærø. Her er det nemlig lige omvendt.

Mange hjem på Ærø genlyder lige nu af babyvræl. Øen er nemlig ude i et regulært babyboom.

Sidste år blev der født 52 nye Ærøboere, og det er en stigning på hele 44 procent i forhold til året før, hvor der blev født 36 børn.

Øens borgmester Karsten Landro glæder sig over den voksende befolkning. Han mener, forklaringen er en bosætningspolitik, som kommunen har ført.

- Vi har arbejdet meget med at få folk til at flytte til øen og gøre den mere attraktiv for unge mennesker. Det kunne jo tyde på, at det er den indsats, der bærer frugt nu, siger Karsten Landro til TV 2/Fyn.