Ærø er et skridt nærmere en ny færge

ÆrøXpressen har underskrevet hensigtserklæring med Hvide Sande Shipyard, der skal bygge ny hybridfærge.

14 måneder efter stiftelsen af ÆrøXpressen A/S meddeler selskabets bestyrelse, at den er klar til at bygge en ny bil- og passagerfærge. 

ÆrøXpressen bliver en hybridfærge, der skal sejle mellem Marstal og Rudkøbing.

Bestyrelsesformand Christian A. B. Holm oplyser, at der er skrevet en hensigtserklæring mellem Hvide Sande Shipyard og ÆrøXpressen om at bygge den nye færge.

Sejler i 2019

Aftalen baner vejen for en endelig byggekontrakt, der forventes at blive indgået snarest.

Færgen mellem Marstal og Rudkøbing vil have plads til cirka 200 passagerer og 30 biler. Færgen vil efter planen blive taget i brug i foråret 2019.

Færgen vil blive en nybygget katamaranfærge med hybriddrift. I 25 procent af den samlede sejltid vil færgen sejle på el. Det svarer til en årlig CO2-besparelse på omkring 333 ton.

Oversigt

    Oversigt