I det fynske folks tjeneste

Ærø går world wide: Succesroman bliver til tv-serie

00:43

Video: FilmFyn

Bo Damgaard trykker hånd med producerne Deborah Bayer Marlow og Mikael Windelin fra Marlowfilm. Foto: FilmFyn

Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" skal forvandles til tv-serie.

1 af 3

Formentlig om tre år vil Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" kunne ses som tv-serie. Der skal filmes med udgangspunkt på Ærø.

Ærø kan se frem til at blive eksponeret internationalt. Carsten Jensens moppedreng af en roman "Vi, de druknede" skal nemlig forvandles til en tv-serie.

FilmFyn er med til den igangværende filmfestival i Cannes for blandt andet for at finde finansiering til, at romanen kan nå ud til publikum som en engelsksproget serie i otte afsnit på hver en times varighed. 

"Vi, de druknede"-romanen foregår på Ærø og det er det danske selskab Marlowfilm, der har sikret sig rettighederne til at udvikle tv-serien.

- Der venter en meget stor oplevelse, fordi det er både en lokal, national og næsten en verdens historie som Carsten Jensen har skrevet, siger Bo Damgaard fra Cannes.

Siden "Vi, de druknede" blev udgivet i 2006 har den vundet adskillige priser i ind- og udland og tiltrukket en stor læserskare verden over, særligt i USA. Romanen er oversat til mere end 20 sprog og solgt i over 600.000 eksemplarer.

Han er direktør for FilmFyn, som har indgået en aftale med det danske filmproduktionsselskab Marlowfilm om støtte til udviklingen af Carsten Jensens bestseller med Ærø som udgangsspunkt.

- Det er en historie som handler om både det nære og det globale, for ikke at sige globaliseringen. Og så må vi se, hvor udviklingen af projektet havner. To, tre år skal vi nok vente for at se om det bliver til noget, siger Bo Damgaard fra det sydfranske filmmekka.

For at det bliver en realitet er det først og fremmest et spørgsmål om Marlowfilms benarbejde. Projektet  skal udvikles og sælges til tv-stationer og streamingtjenester verden over. Og så skal hyres en manuskriptforfatter og findes en instruktør, mens Carsten Jensen tilknyttes som konsulent, oplyser Bo Damgaard.

Selvom serien bliver engelsksproget, er producerne bag meget fokuserede på at holde et skandinavisk islæt og en særlig dansk tone i produktionen.

Hæder til "Vi, de druknede"

  • "Best Novels of 2011", The Wall Street Journal.
  • "Paperback of the Year" 2011, The Independent.
  • Nomineret til Montana Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris 2006 og Berlingske Tidendes Litteraturpris, Vinder af Danske Banks Litteraturpris 2007 og P2 Romanprisen 2007.
  • Udnævnt til bedste roman de seneste 25 år Jyllands-Posten, 2009.
02:55

Carsten Jensens moppedreng af en roman

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.