I det fynske folks tjeneste

Ærø kæmper med arbejdsløshed efter asyllukning

Lukningen af to asylcentre for børn på Ærø har ramt kommunen hårdt.

I december sagde de sidste asyldrenge farvel til centrene på Ærø. Foto: Flemming Ellegaard

I alt arbejdede omkring 50 mennesker på centrene - 38 af dem var ærøboere, der nu i stedet må stille sig op i køen af ledige. Det har fået antallet af folk på dagpenge og kontanthjælp på øen til at stige med 26 procent, fortæller DR Fyn

- Ærø er en lille kommune, så for os er 38 nye ledige et stort antal, siger øens jobcenterchef Marianne Vitus til DR Fyn.

Læs også En sidste fest: Ærøs asyldrenge siger farvel

Centrene lukkede som følge af at operatøren - Langeland Kommune - mistede tilladelsen til at drive asylcentre for børn. 

En af dem, der har mistet sit job er Bjarne Schou, der flyttede med sin familie til Ærø for at blive netværksarbejder på asylcenteret.

Læs også Fire asylcentre lukker - medarbejdere fyres

Han og en stor del af de tidligere ansatte på børnecentrene mødes en gang om ugen - dels for at tale sammen og bevare kontakten, men også for at udvikle nye ideer til virksomheder og job, de kan skabe på øen, nu hvor de ikke længere har arbejde på asylcentrene 

- Folk vil gerne have et job. Og de er her ikke. I hvert fald ikke på denne tid af året. Så vi må forsøge at skabe dem selv, siger Bjarne Schou til DR Fyn.

Ærø har hidtil haft en meget lav ledighed, men med lukningen har den fået et betydeligt hak opad.

- Det er hårdt for dem, der er ramt. Det rammer omsætningen på øen, og det kan også betyde, at nogle bliver nødt til at flytte fra øen. For det er ikke lige sådan at se jobs på Ærø, siger borgmester Jørgen Otto Jørgensen til DR Fyn.

Han håber, at de billige færgebilletter til øerne i ydersæsonen, som trådte i kraft sidste efterår, kan skabe flere job i turistbranchen, som måske kan komme nogle af de tidligere asylmedarbejdere til gode.