Ærøs virksomheder kan ikke låne

Virksomheder på Ærø, som ønsker at udvide eller modernisere, kan ikke få realkreditlån, fordi de ligger i et udkantsområde. Det får en delegation fra Ærø til at drage til Christiansborg.

Delegationen har torsdag fået foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg for at forklare om problemerne for de ærøske virksomheder.

I bor det forkerte sted

En af de virksomheder, der har fået et afslag, er Søby Værft, som nu selv har finansieret en udvidelse af virksomheden for 50 millioner kroner.

- Kreditforeningerne sagde, at hvis vi havde boet et andet sted, så kunne vi have lånt pengene med det samme, fortæller Roar Falkenberg, der er direktør på Søby Værft.

Søbyværft har bygget en ny adminstrationsbygning og en ny dok.

Bageren og skolen gav op

Også Bager Finn i Søby og Marstal Navigationsskole har fået afslag.

Bagermesteren vil gerne lave en tagterrasse, men har nu opgivet at få lån hos kreditforeningern.

Navigationsskolen ville lave en it-efterskole, men de planer er nu droppet på grund af kreditforeningernes uvillighed til at låne penge til virksomheder i udkantsområder.

Oversigt

    Oversigt