AF lokker med voksenlærlinge

Der er for få murere og elektrikere. Og mange brancher døjer med mangel på arbejdskraft. Derfor slår en ny kampagne fra AF til lyd for flere voksenlærlinge.

Flaskehalsproblemer

Jeanne Christensen fra Skaarup er startet som voksenlærling i et murerfirma, hvor hun nu færdiggør sin uddannelse som murer. Hun afbrød sin første læreperiode, fordi hun fik børn, men nu er hun igang igen.

- Bare det at komme igang igen, det er helt fint, siger hun.

Arbejdsformidlingen så gerne, at endnu flere fulgte i Jeanne Christensens fodspor, fordi flere brancher har flaskehalsproblemer med mangel på arbejdskraft.

Derfor har de lavet en ny kampagne, der sætter fokus på voksenlærlinge. AF mener, at man skal udnytte de 12. - 14.000 voksne fynboer, der ikke har et job.

Glad for voksenlærlinge

Jeanne Christensens mester, Brian Christensen, er også glad for at få voksenlærlinge i firmaet.
 
- Det er en god ide. Mange har jo en del erfaring, inden de søger en læreplads. De ved også, hvad de vil, siger han.

Oversigt

    Oversigt