I det fynske folks tjeneste

Afbrændere påvirker ikke Djiby Fall

Djiby Fall kunne i flere situationer have sikret OB en større sejr i lørdagens kamp mod Randers FC, men det er ikke noget senegaleseren vil ligge søvnløs over.

- Jeg tænker ikke på de chancer, jeg brænder i dag. I dag er det de tre point, der er vigtigst, sagde Djiby Fall efter kampen.

Djiby Fall scorede lørdag et flot mål og havde dermed en fod med i 2-1-sejren over Randers FC. Men han kunne have scoret flere end det ene mål, og sikret OB en større sejr. Det er dog ikke et stort problem for senegaleseren.

- Jeg tænker ikke på de chancer, jeg brænder i dag. I dag er det de tre point, der er vigtigst, sagde Djiby Fall efter kampen.

Selvom SAS Liga-topscoreren misbrugte de mange chancer mod Randers FC, var han meget glad for den ene scoring han fik ind, og for at holdet vandt kampen.

- Jeg ser på det positive ved kampen, og det er, at jeg får scoret igen, og at holdet får de tre point, sagde angriberen.

Djiby Fall har foreløbig scoret fem mål i sæsonens seks første kampe.