I det fynske folks tjeneste

Afbrænding af gift bør testes

Dansk og svensk professor opfordrer til, at man laver forsøg med HCB, inden det brændes af i store mængder.

Mens den meget omtalte gifttransport fra Australien til Kommunekemi i Nyborg er sat i bero, opfordrer en svensk ekspert og en dansk professor nu til, at der laves forsøg med afbrænding af HCB i mindre skala.

Det skal ske, før man brænder større mængder af hos Kommunekemi.

På verdensplan er der nemlig ikke erfaringer med afbrænding af HCB i så store mængder.

- Hvis man skal destruere HCB i et forbrændingsanlæg skal man lave omfattende forsøg først for at se, om anlægget kan håndtere det, siger den svenske professor ved Umeå Universitet, Stellan Marklund til Fyens Stiftstidende.

Han bakkes op af en dansk kollega, pensioneret professor i toksikologi Finn Bro-Rasmussen.

- Det kan ikke passe, at de vil brænde den mængde af i Nyborg uden at vide præcist, hvilken røggasudvikling, der vil være. Nyborg skal vel ikke være forsøgsstation med så meget affald, siger Finn Bro-Rasmussen.

Men Miljøstyrelsen er tryg ved Kommunekemis evne til at håndtere de store mængder farligt affald.

-De starter jo ikke med at brænde store mængder af, men føder lidt ad gangen for at se, hvordan anlægget reagerer, siger Lone Schou fra Miljøstyrelsen til Fyens Stiftstidende.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.