I det fynske folks tjeneste

To afdelinger på Egely lukker

Ungdomsinstitutionen Egely på Fyn må lukke de to åbne tilbud Pugholmgaard og Stavnbogård, der hører under institutionen.

Ungdomsinstitutionen Egely på Nordfyn må lukke de to åbne tilbud Pugholmgaard og Stavnbogård, der hører under institutionen.

1 af 2

Ungdomsinstitutionen Egely på Fyn må lukke de to åbne tilbud Pugholmgaard og Stavnbogård, der hører under institutionen. Op mod 25 ansatte fyres.

De to åbne tilbud er for unge fra hele landet, der har brug for hjælp og støtte til at komme ud af begyndende kriminalitet eller misbrug.

Egelys tilbud består i dag af tre sikrede afdelinger og en særlig sikret afdeling på Søndergaardsvej i Nr. Aaby, en sikret afdeling på Bobjergvej, de to åbne tilbud; Pugholmgaard ved Otterup og Stavnbogård ved Årup og en projektafdeling.

Manglende brugere

Gennem af de seneste to år har de to tilbud oplevet et fald i antallet af unge.

Belægningsprocenten for de to afdelinger var således i 2010 henholdsvis på 63 og 60 procent, hvilket har betydet væsentlige økonomisk underskud.

- Vi står i en ulykkelig og meget svær situation, men vi må konstatere, at kommunerne i disse år vælger andre løsninger og derfor ikke henviser deres unge til vores åbne tilbud i samme omfang som tidligere. Det betyder desværre, at vi ikke kan få vores tilbud til at løbe rundt, og det må vi nu tage konsekvensen af, siger forstander på Egely, Flemming Pommer.

Op mod 25 fyres

Lukningen betyder at op mod 25 medarbejdere må afskediges.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at beholde flest mulige medarbejdere, og derfor forsøger vi også at inddrage medarbejderne i processen, så meget som muligt, siger Flemming Pommer.

Medarbejderne forventes at få besked om, hvem der skal afskediges i slutningen af februar.

Fakta om Egely

Unge fra hele landet kan indskrives på Egelys åbne institutioner eller opholdssteder.

Oftest er det unge, der ikke kan fastholdes i det almindelige hjælpesystem - måske på grund af begyndende kriminalitet og/eller misbrugsproblemer.

Aldersmæssigt er hovedparten mellem 14 og 18 år.

I særlige tilfælde kan der optages unge, der endnu ikke er fyldt 14 år.

18-22 årige kan ligeledes optages, men kun i forlængelse af tidligere døgnforanstaltning.

Egelys sikrede afdelinger modtager unge fra hele landet. Drenge såvel som piger mellem 14 år 18 år.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.