Affald erstatter kul på Fynsværket

DONG-Energi vil øge affaldtforbrændingen på Odense Kraftvarmeværk med næsten 50.000 tons om året. Affaldsforbrændingen vil spare kul på Fynsværket og reducere CO2-udledningen.

I dag brænder Odense Kraftvarmeværk 240.000 tons affald om året, men fremover vil mængden stige til 289.000 tons.

Det betyder kraftvarmeværket kan producere mere el og varme og at Fynsværket dermed kan reducerer kulforbrændingen med 12.000 tons om året.

CO2-udledningen vil stige fra Odense Kraftvarmeværk, men samlet set vil udledningen falde på grund af den reducerede forbrænding på Fynsværket.
 
Samlet er det vurderet, at projektet vil indebære energimæssige-, miljømæssige- og samfundsøkonomiske forbedringer.

Oversigt

    Oversigt