Affaldsfirma tabte til KODA

Et stort affaldsselskab med hovedkvarter på Fyn slipper ikke for at betale for musikken, når chauffører og andre spiller cd\'er og hører radio til arbejdet. Østre Landsret har netop dømt selskabet til at betale afgift til KODA, som varetager komponisters og andres rettigheder.

-

Et stort affaldsselskab med hovedkvarter på Fyn slipper ikke for at betale for musikken, når chauffører og andre spiller cd\'er og hører radio til arbejdet.
Østre Landsret har netop dømt selskabet til at betale afgift til KODA, som varetager komponisters og andres rettigheder.

Alene fordi de 838 medarbejdere i 2001 havde adgang til musik på forskellige lokaliteter, er der tale om en offentlig fremførelse, skriver dommerne.
Og prisen er 25 kroner pr. medarbejder.

Større kreds
Den juridiske strid har stået om, hvorvidt der er tale om \"offentlig fremførelse\" for en \"større kreds\", når medarbejderne i selskabet Marius Pedersen A/S med hjemsted i Ferritslev ved Odense har adgang til at høre radio og spille cd\'er i lastvogne, entreprenørmaskiner, kondirum, kontorer og andre steder.

40 mennesker
En tommelfingerregel går ud på, at en større kreds er godt 40 mennesker.

Når to chauffører sidder i en lastvogn, befinder de sig i privatsfæren, og derfor er der ikke tale om offentlig fremførelse, har selskabet sagt.

Men dommerne giver KODA medhold: Lastbilers førerhuse kan ikke betragtes som tilhørende privatsfæren i ophavsretlig forstand.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt