I det fynske folks tjeneste

Afgift truer genbrugsindustrien

En gradvis indførelse af afgift på metalskrot, truer nu en række danske genbrugsindustrier på livet.

Hos en af Danmarks største genvindingsvirksomheden, H.J. Hansen på Fyn, giver indfasningen fra 1. januar allerede problemer. Det skriver Fagbladet Jern og Maskinindustrien, som udkommer tirsdag.

- Det er alvorligt. Vi lever nu med ekstra udgifter i størrelsen 10-12 mio. om året, som følge af afgiften. Og det tal stiger til omkring 40. mio i 2015, hvis der ikke gøres noget," siger den administrerende direktør Jens Hempel-Hansen til Jern og Maskinindustrien.

- Hvis man vil redde arbejdspladserne og branchens eksport, så skal politikerne finde en løsning. Omkring 95% af vores omsætning er eksport. Der er tale om sund ressourceudnyttelse, og samtidigt sikrer vi jo, at den lille del, der ikke kan genbruges, bliver deponeret på forsvarlig vis, lyder advarslen fra direktør Jens Hempel-Hansen.

Virksomhederne, som også omfatter eksempelvis Kommunekemi i Nyborg, har et fintmasket net til indsamling af metalaffald, men afgiften vil betyde at metallerne i stedet køres til genvindingsindustrier i udlandet. Dermed mister staten både indtægterne og danske arbejdspladser, skriver bladet.

Ved du noget? Så send os et tip