I det fynske folks tjeneste

Afgørelsens time for Sparekassen Faaborg

Aktionærerne skal mandag aften inden klokken 20 beslutte, om de mener Sparekassen Faaborg skal sælges til Sparekassen Sjælland.

Mandag skal aktionærerne afgøre, om de vil sælge Sparekassen Faaborg til Sparekassen Sjælland.

For at salget kan gå igennem, skal 90 procent af aktionærerne nemlig sige ja tak, og det kan blive et problem. Det skriver DR Fyn.

For det er svært at få så mange aktionærer i en lokal bank til i det hele taget at afgive deres stemme.

- Det kan godt være, at det ikke er en så let sag, som man skulle tro. For her er ejerskabet meget spredt. Og det er måske folk, som måske ikke nødvendigvis har en masse aktier, men blot har en enkelt eller to for at støtte det lokale initiativ, siger Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening til DR Fyn.

Dansk Aktionærforening opfordrer deres medlemmer til at stemme. For en ikke afgivet stemme tæller som et 'nej tak', når resultatet skal gøres op. Det kan koste salget af banken, selv om folk måske ikke er imod.