Afgørelsens time for TV2

Onsdagens EU-afgørelse om ulovlig statsstøtte er kun første skridt på en lang og farlig vej for TV2. Skrotning af privatisering er eneste udvej, spår professor.

Kun hvis den danske regering dropper salget af TV2, har stationen en chance for at overleve.

Det mener medieprofessor ved Aarhus Universitet Frands Mortensen, dagen før EF-Domstolens første instans tager stilling til de fire første sager om ulovlig statsstøtte fra den danske stat til TV2.

Afgørelsen i morgen er nemlig kun startskuddet på en række lignende sager i henholdsvis EU og Danmark om det samme.

- Optimist? Nej, selvfølgelig er jeg ikke det. Det ville være helt usædvanlig godt gået, hvis det lykkes TV2 at komme igennem alle de forskellige sager og stadig være i live, siger han.

Ifølge Frands Mortensen er det eneste håb for TV2 derfor, at der så at sige går politik i sagen.

- TV2's redning er formentlig, at alle ønsker, at TV2 overlever. EU-Kommissionen kan jo for eksempel ikke leve med, at danskerne går rundt og tænker, at EU har lukket TV2, siger han og tilføjer:

- Den eneste løsning er, at den danske regering opgiver privatiseringen af TV2. Så ville man nok kunne finde nogle løsninger på sagerne, som EU vil kunne acceptere, lyder hans vurdering.

TV2's forskellige sager

Oversigt

    Oversigt