I det fynske folks tjeneste

Afkørsel på motorvej genåbner

Bilister, som skal fra Vestfyn til Jylland, får nu en adgang tilbage.

Bilister, som skal fra Vestfyn til Jylland, får nu en adgang tilbage.

Den nordvestlige rampe ved Jyllandsvej uden for Middelfart åbner igen i løbet af fredagen.

Det betyder, at trafikken mod vest igen kan benytte tilslutningsanlægget 58 b til at komme på motorvejen mod Jylland.

Rampen har været lukket på grund af ombygningsarbejde siden indvielsen af det tredje spor mellem Nørre Aaby og Middelfart 6. oktober.

I mellemtiden har man skullet benytte sig af det nye tilslutningsanlæg 58 a ved Aulbyvej for at komme på motorvejen i vestlig retning.

Nu er rampen ombygget, så den hænger godt sammen med resten af det ombyggede tilslutningsanlæg 58 b ved Jyllandsvej, og den samlede kapacitet er dermed forbedret.

Ved du noget? Så send os et tip