I det fynske folks tjeneste

Afpresning: DF vil sende bandemedlemmer i fængsel i op til otte år

I alt tre medlemmer af Black Army er blevet anholdt i sagen om afpresning af fem tatovører i Odense.

Dansk Folkeparti vil have højere straf for systematisk afpresning.

Op til otte års fængsel. Det er Dansk Folkepartis seneste input til forhandlingerne om en rocker- og bandepakke, skriver DR.

- Vi har bragt det ind i forhandlingerne, at vi vil have en højere straf for systematisk afpresning. Det skal være langt dyrere som bandemedlem at afpresse andre mennesker, simpelthen fordi vi skal holde de her farlige mennesker i fængsel, siger Peter Kofod Poulsen, retsordfører for Dansk Folkeparti, til DR.

Skærpelsen skal ramme de rockere og bandemedlemmer, der udsætter eksempelvis forretningsdrivende for afpresning ved at opkræve beskyttelsespenge.

Læs også Odense-borgmester i ordkrig med Black Army-leders advokat

Fynske problemer med afpresningssager

I 2015 havde Fyns Politi fem sager om afpresning. Og senest kendte sag er godt fem uger gammel, hvor en tatovør i Odense stod frem og fortalte, at han og fire andre tatovører var blev afkrævet beskyttelsespenge af indvandrebanden Black Army.

Først på ugen kom det frem, at hjemløse er blevet afpresset af folk, som beskrives som bandemedlemmer. De hjemløse er blevet presset til at aflevere deres kontanthjælp og truet med kniv og tæsk.

Læs også Nu er det nok: Borgmester indkalder til stormøde mod bander

- De ville have mig til at sælge hash. Jeg er selv hashmisbruger og har et godt netværk, så de mente, at jeg ville være den perfekte pusher for dem. Men det ville jeg ikke. Så truede de mig med tæsk og med en kniv og sagde, at jeg skulle give dem mine penge. Jeg blev så bange, at jeg gav dem mine 1.900 kroner, som jeg lige havde fået i kontanthjælp, fortalte en anonym hjemløs først på ugen.

Den hjemløse slap ikke med truslen om tæsk. Han fik et par på hovedet og meldte efterfølgende episoden til politiet.

Sagen fik borgmester Peter Rahbæk Juel til at indkalde Odenses erhvervsfolk til et møde for at bremse trusler og afpresninger.

Rocker- og bandepakken forventes at være forhandlet færdig inden længe, hvorefter den vil blive præsenteret af justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Læs også Mafia-metoder: Black Army truer butiksejere

Læs også Mørkelagt: Black Army-medlem anholdt søndag nat

Læs også Pengeafpresning: Fyns Politi anholder endnu to Black Army-medlemmer

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.