Afrikansk angrebsspiller til OB

Odense Boldklub har tirsdag skrevet en fireårig kontrakt med den 22-årige offensivspiller Cedric N'Koum fra Cameroun.

Cedric N'Koum har fået sin fodboldopdragelse på Paris Saint-Germains akademi, hvor han har spillet for en lang række af klubbens talenthold.

- Vi har fået en meget teknisk dygtig spiller, der har stor gennembrudsstyrke og et fremragende spark. Han er driblestærk og med en god fysik, siger sportsdirektør Poul Hansen, der glæder sig over at have fået Cedric N'Koum til Odense.

Cedric N'Koum har opholdt sig i Odense siden 14. juni, og det har givet den nye OB-spiller god tid til at lære klubben at kende.

- Han kan spille begge kanter eller pladsen som hængende angriber, så han er en spiller med mange muligheder. Selvfølgelig skal han bruge lidt tid til at vænne sig til dansk fodbold, men han har utrolig gode forudsætninger qua sin fodboldopdragelse i Paris Saint-Germain, så jeg forventer, at han hurtigt bliver en værdifuld del af truppen

Oversigt

    Oversigt