Afrikanske stjerner i Odense

Det i Afrika meget kendte band Burkina Electric besøgte torsdag Odense som led i en Danmarksturné, der blandt andet bringer dem til Middelfart og Odense.

Vi fynboer har mere til fælles med resten af verden end vi går og tror. Ihvertfald når det handler om musik.

For musik er et sprog som forstås af alle - hvad enten man kommer fra Bogense eller fra Burkina Faso i Afrika.

Orkestret Burkina Electric er i øjeblikket på turne i Danmark.

Turneplanen inkluderer også koncerter på Fyn, hvor publikum kan opleve ægte verdensmusik - og vel at mærke fremført på originalsproget.

Internationalt hus i Odense og Kulturøen i Middelfart har inviteret verdensorkesteret til Fyn - for at åbne publikums øjne for Afrika.

Ifølge bandet selv er genren Afro pop electronica. Og den slags musik er som skabt til at overskride grænser mellem lande og mellem mennesker.

Burkina Electric spiller på Jazzhus Dexter i Odense, lørdag, og på Kulturøen i Middelfart d. 25. marts.

Oversigt

    Oversigt