Afsløringer fra Rottefælden

Om to uger er der premiere på Rottefælde-revyen i Svendborg. Fredag løftede de sløret for noget at programmet.

For 127. gang vil Danmarks ældste revy om to uger igen forsøge at lokke grinet frem i Svendborg.

- I år vil vi blandt andet komme ind på den økonomiske krise, dronningens fødselsdag og at nogen kan komme til at falde i søvn under COP15-arrangementet, fortæller Jan Schou.

Tre af skuespillerne har prøvet det hele før. Jan Schou, Jesper Lundgaard og Randi Winther har alle spillet revy i Rottefælden før. I år præsenterer revyen også et nyt ansigte i form af Sara Qvist. Og der er nervøsitet at spore inden premieren om to uger.

- En ting er, at vi selv synes, det er vildt skægt. En anden ting er, hvordan publikum reagerer, når de ser det for første gang, siger Sara Qvist.

Du kan se flere afsløringer af revy-programmet på TV2/Fyn fredag klokken 19.30.

Rottefældens hjemmeside

Om revyen

Oversigt

    Oversigt