Afstandspile på den fynske motorvej

Trafikanter skal lære at holde to sekunders afstand til forankørende på motorvejen. Det skal pile på den fynske motorvej hjælpe trafikanterne til.

Med malede pile på asfalten kan bilisterne se, øve og opleve at holde to sekunders afstand mellem bilerne.

Vejdirektoratet har siden 2004 haft forsøg med pile udvalgte steder, men nu udvides forsøget altså også til den fynske motorvej.

- Afstandspile lader til at være en god hjælp til trafikanterne, når de skal holde den reglementerede afstand på to sekunder til de forankørende. Derfor synes jeg, det er oplagt, at Vejdirektoratet udvider forsøget med afstandspilene, udtaler trafikminister Jakob Axel Nielsen.

Oversigt

    Oversigt