Nominering: Sæt pris på en frivillig ildsjæl

Kender du en frivillig fodboldtræner, lektiehjælper eller besøgsven, så har du mulighed for at sætte pris på ildsjælens arbejde inden den 1. november.

De er allevegne, men er ikke altid til at få øje på. Det er dem, der har overskud til at gøre noget for alle os andre og for fællesskabet uden en forventning om at få noget igen. 

De kaldes fantastiske frivillige af Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse, som i samarbejde hylder dem. 

Der er indtil videre blevet nomineret 13 frivillige fra Fyn, men kan det gøre det alene?   

- Det er et forsøg på at understrege vigtigheden af frivillige og for at få deres indsats frem i lyset. Derfor håber vi også på at modtage langt flere nomineringer, inden nomineringsprocessen slutter 1. november, siger John Engedal Nissen, projektleder i Røde Kors.

Så kender du en person, som gør en stor indsats som lektiehjælper, fodboldtræner, besøgsven eller mentor, så kan du sætte pris på frivilligheden her inden den 1. november.

En udvalgt jury vil derefter finde frem til 10 frivillige, der fortjener at blive hyldet for deres indsats. Én af dem får desuden 25.000 kroner til at kunne fortsætte eller udbrede arbejdet.  

Se nogle af de fynske nomineringer her:

Paul Quist,  fodboldtræner

 

Lena Tank, frivillig på værestedet Stoppestedet 

 

Christian Malling, samarit 

 

John Aagaard, stifter og leder af lokalradio Nordfyn 

 

Oversigt

    Oversigt